I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste forskelle og fordele, så du kan træffe det bedste valg for din digitale tilstedeværelse.
Valget mellem Framer og Webflow handler sjældent kun om smag. For virksomheder bliver det hurtigt et spørgsmål om tempo, ejerskab, skalerbarhed og hvem der faktisk skal kunne opdatere sitet, når kampagnen går live fredag eftermiddag.
Begge platforme kan give et flot website uden klassisk udvikling. Forskellen er, hvordan man arbejder, hvad man kan bygge uden kompromiser, og hvad der bliver dyrt eller bøvlet, når behovene vokser.
Når valget bliver et forretningsvalg
Hvis websitet er en central del af salgsflowet, brandoplevelsen eller produktets go-to-market, er platformen ikke bare et værktøj. Den bliver en del af jeres drift.
Et godt udgangspunkt er at spørge: Skal sitet først og fremmest være et marketing-site med hurtige landingssider og mange iterationer, eller skal det være en mere “systemisk” platform med dyb CMS-struktur, integrationer, roller og governance?
En anden, ofte overset, faktor er organisationen: Hvem ejer arbejdet efter lancering. Marketing? Design? Et webteam? Eksterne partnere?
Designworkflow: fri form vs. CSS-logik
Framer føles for mange som en naturlig forlængelse af Figma. Du arbejder på et freeform canvas, bygger med Frames, Stacks og Pinning, og kan ret hurtigt få et design til at føles levende med mikrointeraktioner, transitions og animationer.
Webflow er mere “web-naturligt” i sin tilgang. Du designer visuelt, men det er stadig DOM, CSS selectors, flexbox/grid og breakpoints, der styrer spillet. Når du accepterer den logik, får du til gengæld meget kontrol og forudsigelighed, især på tværs af sider og templates.
Det betyder i praksis, at mange teams oplever:
Framer forstærker designhastighed og eksperimenter
Webflow forstærker struktur, vedligehold og “det store site”
Det lyder simpelt, men det afspejler sig i dagligdagen: hvor hurtigt kan I skifte hero-budskab, lave en kampagneside, teste en ny informationsarkitektur eller udrulle en ny komponent på 30 sider?
Efter en kort indramning giver denne tommelfingerregel ofte mening:
Designteams, der allerede arbejder tungt i Figma, falder tit hurtigere til i Framer.
Marketingteams, der har brug for et stærkt CMS og mange skabelonbaserede sider, ender ofte med Webflow.
CMS, content og marketingdrift
CMS er et af de steder, hvor forskellen bliver tydelig for virksomheder.
Webflow har et modent CMS, der er bygget til at drive mange content-typer: blog, cases, events, jobopslag, vidensbase, landingssider med skabeloner og relationer. Det er også her, Webflow ofte vinder, når sitet skal vokse fra “pænt website” til en egentlig content-maskine.
Framer har også CMS, men typisk i en mere enkel form. Til mindre sites, kampagnesider og et begrænset antal content-typer kan det være helt fint. Når man får behov for større volumen, flere relationer, content-governance og mere avancerede workflows, mærkes grænserne hurtigere.
Enkelt sagt: Hvis content er en løbende kanal med mange udgivelser, er Webflow svært at komme udenom. Hvis content primært er statiske sider plus et mindre CMS-lag, kan Framer være en hurtig og elegant løsning.
Et hurtigt overblik, der kan bruges i et møde
Område | Webflow | Framer |
|---|---|---|
Designoplevelse | Visuel editor tæt på CSS og DOM | Figma-lignende fri form med Frames/Stacks |
Animationer | Stærke interaktioner, især trigger-baserede flows | Meget let at lave mikrointeraktioner og transitions |
CMS | Avanceret og skalerbart | Mere enkelt og ofte bedst til mindre content-behov |
E-handel | Indbygget webshop (afhænger af behov) | Ikke indbygget, kræver ekstern løsning |
Kode og eksport | Mulighed for kode-injektion og statisk kode-eksport på betalte planer | Ingen statisk eksport, publicering via Framer-hosting |
Integrationer | Stort økosystem og API-muligheder | Færre native integrationer, ofte via embed eller custom komponenter |
Team og governance | Stærke roller, workspaces og enterprise-muligheder | Mere letvægts samarbejde, kan udbygges på enterprise |
Integrationer, kode og ejerskab
Her bliver beslutningen ofte mere strategisk end kreativ.
Webflow er stærkt, når sitet skal spille sammen med resten af jeres stack: CRM, marketing automation, analytics, cookiesamtykke, personalisering, A/B-test, feeds, forms, webhooks. Der findes mange færdige integrationer, og der er en velkendt måde at tænke “udvidelser” på via custom code, embeds og API-workflows.
Framer kan integrere meget via indlejring og scripts, men hvis I rammer et edge case, ender løsningen oftere i custom komponenter eller en mere specialiseret opsætning. Samtidig er der en vigtig realitet: Framer giver ikke statisk kode-eksport, så I kan ikke bare flytte sitet til en ny host på samme måde.
Det er værd at afklare internt, hvilket niveau af kontrol I har brug for. Mange virksomheder lander på en af disse prioriteringer:
Ejerskab og flytbarhed: Webflow gør det lettere at tage noget med videre via eksport (i relevant omfang).
Hurtig publicering: Framer gør det let at gå fra idé til live side uden meget friktion.
Komplekse integrationer: Webflow har typisk kortere vej til “det virker i produktion” i en større stack.
Performance, SEO og responsivitet
Begge platforme kan levere hurtige sites, men de gør det på forskellige måder.
Webflow genererer ren HTML/CSS/JS og har mange performance-optimeringer, der hjælper out of the box. Det gør det ofte lettere at ramme stabile Core Web Vitals uden at skulle tænke for meget over detaljerne.
Framer har gjort store fremskridt på hastighed med server-side rendering ved udgivelse og caching. I praksis kan Framer-sites være rigtig hurtige, men du skal ofte være mere bevidst om struktur, komponentvalg og hvordan du bygger responsive layouts.
Responsivitet er også en arbejdsmetode: Webflow har klassiske breakpoints, hvor du kan finjustere pr. device. Framer arbejder mere flydende, og du designer ved hjælp af constraints og Stacks. Det kan give smukke resultater, men kræver disciplin, især hvis mange i teamet skal kunne bygge videre på samme komponenter.
Hosting, sikkerhed og enterprise-krav
På hosting er begge platforme designet til, at I ikke skal drifte servere. SSL, CDN og standard sikkerhedsforanstaltninger er indbygget.
Forskellen viser sig i enterprise-kontekst: SSO, SLA, rettighedsstyring, proces for publicering, audit trail og samarbejde på tværs af mange sites og teams. Her har Webflow historisk været stærk, fordi platformen har været brugt bredt til større marketing-organisationer.
Framer tilbyder også enterprise-setup og hurtig support på de højere planer, og kan være et godt match i organisationer, hvor designteamet ejer webproduktionen og vil kunne rulle kampagner ud i højt tempo.
Pris: hvad koster det i praksis?
Det er sjældent den månedlige planpris, der afgør det. Det er antallet af personer, mængden af sites, governance-krav, og hvor mange ekstra værktøjer I skal lægge ovenpå.
Webflow kan blive en større post, når der er flere sites, flere workspaces og høj trafik. Til gengæld kan det spare tid og eksterne værktøjer, hvis CMS, forms, struktur og integrationer kan samles ét sted.
Framer er ofte billigere og mere overskueligt i starten. Når flere teammedlemmer skal have adgang som redaktører, kan prisen vokse, og hvis I skal bygge en webshop eller avancerede flows via eksterne tjenester, flytter omkostningen sig fra platformen til jeres samlede stack.
En sund måde at regne på er at vurdere disse tre ting samlet: licenser, tid til produktion, og løbende vedligehold.
Typiske scenarier: hvad passer til hvem?
Der er ikke ét rigtigt svar, men nogle mønstre går igen, når virksomheder vælger.
Design-drevne teams med mange landingssider: Framer giver ofte den hurtigste vej fra koncept til live, især når bevægelse og interaktion er en del af udtrykket.
Content-tunge sites med mange skabeloner og CMS-typer: Webflow er tit mere robust og lettere at holde rent over tid.
Webshop eller produktkatalog med checkout: Webflow er typisk det mest ligetil valg, fordi e-handel er indbygget, mens Framer kræver ekstern løsning.
Organisationer med governance og mange stakeholders: Webflow passer ofte godt, når roller, workflows og struktur skal være tydelige.
Det kan også være et bevidst valg at bruge begge: Framer til kampagner og hurtige microsites, Webflow til hovedsite og CMS. Det kræver dog, at brand, komponenter og designsystem hænger sammen, ellers får I to verdener, der driver fra hinanden.
Sådan vælger mange teams i praksis
Start med at beskrive jeres website som en driftssituation, ikke som et designprojekt. Hvor ofte udgiver I nyt? Hvem godkender? Hvilke integrationer er “must have”? Skal I kunne flytte platform senere? Hvor mange sider ender I realistisk på om 12 måneder?
Når de svar ligger på bordet, bliver valget ofte mere tydeligt.
Et dansk design- og digitalt studio som Studio Echo vil typisk gribe det an ved at koble platformvalget til UX, contentstruktur og et simpelt designsystem, så websitet både kan se godt ud i dag og være til at arbejde med om et halvt år. Og hvis behovet er løbende designkapacitet frem for et stort projekt, kan en abonnementsmodel (Design as a Service) også være en praktisk måde at holde tempoet oppe uden at miste retning.
Hvis du vil teste beslutningen hurtigt, så lav en lille pilot: byg én rigtig side, med jeres rigtige content, jeres rigtige tracking og én integration. Det viser på få dage, om teamet føler sig hjemme, og hvor kompromiserne gemmer sig.
